3. afdeling af Super GT på FDM Jyllands Ringen

D. 22-23 Juni blev kørt 3. afdeling af Super GT kørt med 25 deltagere. Som nyt for Super GT serien foregik løbet på FDM Jyllands Ringen, og banen var ny for Lasse Poulsen samt for mange af de andre af Super GT kørere. Efter blot anden afdeling som team i Super GT viste Team FormulaSport sig at de hører til i toppen. 

Efter en god testdag var teamet og Lasse klar til køre kvalifikation om lørdagen, hvortil Lasse sluttede på en flot 7. plads. Eftersom top 8 bytter startplacering til løb 1 skulle Lasse starte fra en 2. plads. Efter en god start beholdte Lasse 2. pladsen og blot få omgang efter lavede Casper Røes en fejl, som sendte ham af banen, hvortil Lasse overtog føringen. Med en hurtig Mikkel Mac bagved formåede Lasse at lave et hul ned til Mikkel samt sætte løbets hurtigste omgang. Da halvdelen af de 15 løbsminutter var gået nærmede Mikkel sig Lasse, hvor en fejl fra Lasse kostede ham førstepladsen. Lasse kørte et flot løb og endte på en 2. plads. Efter løbet blev bilen kørt ned for at blive vejet, hvor den vejede 2 kilo for lidt. Som mange andre oplevede viste vægten 4-5 kilo forskel fra dagen inden, hvilket var en stor skuffelse for Lasse og ikke mindst hele teamet.

Foto: Denner Photo